Tilsyns rapport

Strandmarken

Tværfagligt samarbejde på dagtilbudsområdet.

Dagtilbuddets navnStrandmarken

Tilsynsførende konsulentLone Petræus

Dato tilsynsbesøg21-08-2017

Dato tilsynssamtale29-08-2017

Deltager tilsynssamtaleCarsten Sørensen (leder), Mette Elmgaard Hansen, (souschef), Agatha Rogalewski (pædagog), Nethe Johansen (konsulent), Allan Mejlgren Von Bülow (forældre) og Lone Petræus

Dato kvalitetssamtale20-09-2017

 

Konklusion (offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside)

På baggrund af besøg og tilsynsdialog kan det vurderes, at institutionen lever op til den gældende dagtilbudslov. Institutionen lever ikke op til det foreliggende administrationsgrundlag, hvor der skal være min. 60% pædagoger og 40 % medhjælpere ansat. Dette skal der indgås aftale omkring, hvordan der arbejdes med at opnå.

Ved besøget og via tilsynsdialogen er det konstateret, at der er stor forskel på, hvordan der arbejdes pædagogisk på de tre stuer. Der er ikke en rød tråd, som binder stuerne sammen. Institutionen opleves derfor meget forskelligt alt efter, hvilken stuen man opholder sig på.

Denne forskel gør sig gældende i alle sammenhænge, hvor børn og voksne skal agere sammen. Ved sidste tilsyn blev det påpeget, at der skulle arbejdes med vuggestuepædagogikken. Dette er tydeligt, at der er blevet efterlevet.

Ved dette tilsyn er der drøftet muligheder for, hvordan der kan arbejdes videre med udvikling af pædagogikken for at skabe en mere ensartet tilgang. Det er foreslået, at der tages udgangspunkt i læreplanerne og arbejdes mere fokuseret med mål og mål opfølgning.

Der er endvidere allerede taget tiltag til at arbejde med måltidet og tilgangen til denne. I den sammenhæng skal der kigges på mad- og måltidspædagogikken, så den kommer til at få et større indhold af pædagogik end ernæring.

For at få en bedre trivsel blandt børn og voksne er der allerede foretaget tiltag i forhold til personaletrivsel, og ved samtalen er det foreslået, at der kommer et endnu større fokus på børnemiljøet for at hæve børnenes trivsel. Der arbejdes i forvejen med børneinterviews og denne metode vil kunne bruges på flere måder.

Indretningen indendørs om udendørs er meget gennemtænkt. Særligt legepladsen er meget velindrettet og giver mange muligheder for forskellige lege og aktiviteter.

Institutionen er meget glade for Tabulex og bruger det flittigt, de har tidligere haft en blog, som forældrene kunne tilgå. Der er derfor en lang tradition for digital kommunikation. Til gengæld er den pædagogiske it ikke så veludviklet og der kan med fordel kigges på, hvordan it-redskaber kan indgå som et relevant pædagogisk værktøj.

 

Praktiske Oplysninger

 

Leder: Jan Hansen

Souschef: Carsten Knigge Sørensen

Bestyrelseformand: Rikke Glashoff

 

I er meget velkommen til at ringe til os eller send en mail:

 

kontor@strandmarkensboernehave.dk

TLF: 36 78 63 11

 

 

 

 

Åbne/ lukketider:

 

Mandag - torsdag 6.30 -17.00

 

Fredag 6.30-16.00

 

(Gitte er fast morgenåbner)